‎(Kilde: Esbern Jespersen: Kirker, Præster og Degne i Vinding-Vind. Holstebro 1934, side 44-48)‎.

Hr. JENS POULSEN SØERVAD.
Om den næste Præst har Terkel Dorschæus 1766 blandt meget andet indberettet følgende Solstraalefortælling til Biskop Bloch i Ribe :
»Om sl. Hr. Jens Poulsen Søervad haver sl. Fader efter forrige Præsters og ældgamle Folks Beretning fortalt følgende: »Da bemeldte Jens Poulsen Søervad i sin Alders 17. Aar gravede ‎(rettet til skar)‎ Tørv i sin Faders Hede, lagde han sig til Hvile paa Jorden for at hvile lidet og faldt i Søvn. Der han nu opvaagnede i sin Drøm, da, af Frygt for Soldateri /: som Faderens Sted Søervad var en Mensalgaard til Aulum Præstekald og Bondeskylden tilhørte Udstrup, som Baron Juel paa Lundbæk ejer :/ kastede han Spaden bort fra sig i Heden og løb i samme Klæder, som han havde paa, bort til Ribe Skole, hvor daværende Rektor Ripens: som hørte og mærkede hans Lyst ad studio, samt hans Lærvillighed og Flittighed, antog ham til godt Folk der i Byen, som baade fødte og klædte ham og siden hjalp ham med Klæder og Penge til Akademiet, eftersom han hos Rektor var vel antagen og af ham især afholdt formedelst hans utrættelige Flid. Da han var bleven student, antog han Condition i Sjælland, indtil han tog Ex Philosophie og siden sin Attestas. Saa snart han var bleven klar af Akademiet, og han havde sat det lidet, han havde, i Bøger, sendte han sin Koffert med en Skipper til Aarhus og resolverede selv at gaa til Fods gennem Sjælland og Fyn. Af Mangel paa Penge kunde han ikke tage til Aarhus at betale Fragten og faa sin Koffert derhjem, desaarsag han til Fods arriverede her til Søervad en Løverdag Aften sildig og bad om Logement af sin gamle Far, som da sad udi sin høje Alderdom i Kakkelovnskrogen, hvilken Sønnen endnu kunde kende. Denne gamle »Pater morosus« ‎(d. e. egensindig)‎ nægtede ham straks Logemente, og da Sønnen indstændig bad derom med Graad i Øjnene over hans Ukendelighed, bekræftede den gamle med Ed, at han ej vilde have ham i Huset læggendes dette til, at han ikke kunde vide, hvad for en Landløber han var. Sønnen brast udi modige Taarer og spurgte, om han dog ikke kunde kende ham, og sagde, at han var hans Søn, som den Tid løb bort. Faderen vilde ikke tro sligt og svor paa, at han aldrig havde set ham og sagde, at det var en stor Løgn, han vilde trykke i ham, og denne gamle Fader berettede da til sidst, at han havde vel haft en Søn, som sikkerligen af Frygt for at blive hentagen til Soldat bortrømte, men han troede vist, at han var slagen ihjel og omkommen etc. Paa det, at Faderen kunde blive skilt ved ham, bad han, at de vilde spænde for Vognen og køre ham til Præstegaarden. Præsten her tog da vel imod ham, og efter at han havde set og læst hans gode Attestata beholdt ham her hos sig, tog ham til Capellan og siden hjalp ham til Brødet her. Siden blev denne gamle Fader med Besværlighed persvaderet til at tro Sandhed, at kendes ved sin Søn, at glæde sig hjerteligen og at prise Gud for sin naadige Forsorg etc. Denne gamle Fader døde Aaret efter Sønnens Hjemkomst, og efter at han var blevet Præst her til Stedet 1558 den 10. Maj « .
Hr. Hegelund, der har fortalt Historien mere end 100 Aar før Dorschæus, lader Jens Poulsen løbe til Viborg Skole, hvor Biskoppen hjalp ham; efter fuldendt akademisk Løb blev han først Feltpræst, siden Medhjælper hos Hr. Ib i 6 Aar og til sidst Sognepræst i sit Fødesogn, højlig beundret af Slægtninge og Bysbørn.
Den mundtlige Tradition, som er levende endnu i Sognet, ved endog at berette, at den stædige Poul Christensen i Sørvad først vilde tro Sønnen, efter at denne havde fundet Tørvespaden, som han havde gemt bort, før han rømte.
Hr. Jens var født 1528. Nu var han 32 Aar og i god Stilling; han kunde se sig om efter et passende Gifte. Og den 11. April 1560 styrede han sin Kaas mod Aulum Præstegaard; her boede Hr. Jens, og til hans Datter Mette, som var 12 Aar gammel, friede Jens Poulsen. Den 9. November samme Aar drak de Fæstensøl, og den 6. Juni 1563 stod deres Bryllup. Hun var i sit 16. Aar.
» I Vinding lefvede de tilsammen paa 20. Aar og aflede 17 Børn, 8 Sønner og 9 Piger. Hun døde 14 Dage efterad hun havde fød det sidste Barn den 28. November 1582 og blev begravet St. Andreæ Opstandelsesdag. De 7 Sønner og 7 Døtre lefde ikke længe, men mestendeels døde samme Aar, som de var født«. De overlevende Børn var Jens, Inger og Else.
I Vildbjerg boede en Præst ved Navn Hr. Peder. Han havde et Par Sønner, Thomas og Niels, der begge blev Præster. Niels Pedersen blev gift med Jens Poulsens Datter Else. Thomas fik Inger. Begges Bryllup stod i Vildbjerg Præstegaard den 13. Oktober 1583. Og samme Aar blev Hr. Niels Pedersen Vildbjerg Hr. Jens’ Medtjener, d. v. s. Hjælpepræst i Vinding. Men derfor tænkte Jens Poulsen dog ingenlunde paa at lægge op. Han gik tilmed paa Frierfødder, og 1584 stod hans Bryllup her i Vinding Præstegaard med Anne Jens Kone fra Lystbæk. Hun var født den 10. Maj 1528 og saaledes 56 Aar som Jens Poulsen. 18. Maj 1602 døde hun. Og otte Aar efter, den næste Onsdag efter Pinse 1610, døde »Hæderlig Hr. Jens Poulsen« næsten 82 Aar gammel efter 53 Aars Præstegerning, de 6 Aar som Enepræst.
I hans Tid døde Hr. Anders i Vind, og dette Sogn har siden været Anneks til Vinding.
Skønt det altsaa er adskillige Aar, siden Hæderlig Hr. Jens Poulsens Eventyr fik Ende, kan man dog den Dag i Dag finde hans Haandskrift i Vind Kirkes ældste Regnskabsbog. Skriften kan jeg ikke præsentere, men derimod hans Retskrivning. En enkelt Læser faar maaske en lille Nød at knække med Udtydningen.
» Indtegt
v yrtug Rug
v yrtug Byug
Vdgifft
nog hentte Christenss ij lass lim y Dagberg
oc gaff der for i ‎[l]‎ Daler viij Sk. d oc ij Sk.
for att vddrage oc ij Mk. d for huer lass att hintte
nog iij Sk. d for sebe till messe kleder att
thuo Nog iij Mk. d for i loess till kirkens
kiste Nog v Mk. d for ij pund stoll till kir-
kens dør. ... *)
Jens Poulssen prest i
Vinding med egen haand«.
Denne Jens Poulsens skriftlige Udarbejdelse hidrører fra » 1590 Thendt 25 Martij « og er det ældste skriftlige, nogen Vindingbo har efterladt. Dette maa tjene som Undskyldning for, at hans Rebus aftrykkes. Sønnen Jens Jensen boede som Selvejerbonde i Moesgaard og har efter T. Dorschæi Udsagn skaaret Vinding Prædikestol. Jens Poulsens Efterkommere i stort Tal bor endnu den Dag i Dag i Vinding Sogn.

*) Forslag til oversættelse ved Sten Petersen:
Indtægt: 5 ørtug rug, 5 ørtug byg.
Udgift: Også hente Christenssen 2 læs lim i Daugbjerg og gav derfor 1 daler 8 skilling. Også 2 skilling for at køre ud og 2 mark for hvert læs at hente. Også 3 skilling for sæbe til messeklæder at vaske. Også 3 mark for 1 lås til kirkens kiste. Også 5 mark for 2 pund stolper til kirkens dør.