Christen Pedersen var født på Madum Kjærgård i 1764 og overtog gården i 1806 efter sin far. Han solgte i 1811 gården til sin yngre broder Jens

Det følgende er uddrag fra P. Storgaard Pedersens bog om Ulfborg Herred ‎(1900)‎.

"Madum Kjærgård"
Madum sogn, Ulfborg Herred, Ringkøbing amt.

"Fra 1597 laa Ulfborg og Hing Herreder til Stadighed under Lensmanden paa Bøvling Slot, indtil den gamle Lensordning ophævedes ved Enevoldsmagtens Indførelse, da Bøvling Len og Lundenæs Len lagdes sammen under een Amtmand. I den derpaa følgende Tid kaldes disse sammenlagte Len Lundenæs og Bøvling Amter, og først i dette Aarhundrede have de faaet Navnet Ringkøbing Amt. Af de Jordebøger, som Lensmanden maatte indsende til Regeringen, kan man se, at kun faa af Bønderne i Herredet vare Selvejere. Af jordegne Bøndergaarde fandtes her 1642 kun 14 Helgaarde, 15 Halvgaarde, 18 Boel og 1 Halvboel. 1651 var dette Tal gaaet noget ned. Af Gaarde med særligt Navn vare følgende jordegne: Sand, Vejvad, Røding, Søgaard, Nørby, Bækby, Mosgaard, Madum Bundgaard, Madum Kærgaard, Staby Bundgaard, Bundesgaard, ldomlund, Pradtsgaard og Reving. Af Halvgaarde og Boel nævnes: Lund, Mosgaard, Blaakær, Kærgaard, Madum Bundgaard, Blesgaard, Tamdrup, Reving og Kjeldal." 1)

"I Følge Bøvling Lens Jordebog var der 1636 to Gaarde Selvejendom: Madum Kærgaard havde tre Beboere, der svarede til Lensmanden 1 Mark, 3 Album Vognpenge, 4 Pund og 5 Mark Smør, 1 Svin, 8 Album Leding og 8 Hestes Gæsteri. Madum Bundgaard havde to Beboere, der tilsammen svared 14 Skilling Vognpenge, 8 Album Leding, og Setgærd, 2 Pund Smør, 1 Svin og 4 Hestes Gæsteri." 2)

"Da Frans Linde en Tid ejede baade Timgaard og Pallesbjerg, havde han med disse Gaarde omtrent alt Bøndergodset i Madum, og fra 1757 ejedes det af hans Svigersøn Christian Daniel Friedenreich, der 1771 overdrog Timgaard og Gods til Sønnen Major Frans Friedenreich. I den Tid maatte Bønderne almindeligvis yde Tiende af Kærven, og de havde derfor ikke Lov til at køre Kornet hjem, selvom det var tørt, førend Tienden var udtagen. Frans Linde ejede Madum Sogns Konge- og Kirketiende, og da han var en særdeles medgørlig Godsejer, fik Madum Sognemænd 1756 den Overenskomst i Stand med ham, at han i Stedet for Tienden af Kærven aarlig skulde nyde 31 Tdr. 6½ Skp. Rug, 11 Tdr. 5½ Skp. Byg og 3 Mark.
Major Frans Friedenreich roses ikke for at have været nogen human Godsejer, og han vilde omstøde den indgaaede Overenskomst til stor Skade for Bønderne her, der ogsaa i Aarene 1772 og 73 hjemførte hele Kornafgrøden uden forudgaaende Tælling og Tiendeudsættelse. Herremanden stævnede da Bønderne til Herredstinget, hvor Herredsfogden Fuglsang gav dem Medhold i deres Færd. Da Sagen derefter indankedes for Landstinget, gik Dommen i en hel anden Retning. Først fik Herredsfogden i April 1775 følgende slemme Dom: "Herredsfoged Fuglsang synes af Uvidenhed at have afsagt to modstridende Domme, og han maa derfor paa egen Bekostning forfriske denne Sag, og hvad der forhen er dømt og passeret bør uefterrettelig at være". For samme Dom maatte Herredsfogden betale Friedenreich 10 Rdl. for Kost og Tæring og 1 Rdl. til Domhuset. Samtidig dømtes Sognemændene til inden 4 Uger at betale Herremanden 12 Rdl. til Procesomkostninger, og til Domhuset 2 Rdl." 3)

"Fæsterne under Timgaard blev Selvejere ved Aaret 1806, og 10 Aar senere købte Fæsterne fra Pallesbjerg Selveje paa deres Gaarde." 4)

Christen Pedersens far, Peder Christensen, f. ca. 1737, var fæstegårdmand på Madum Kjærgaard. Christen Pedersen købte i 1806 gården af Jørgen Rudolf Linnet for 1.050 Rdl. Skødet er dateret 16. juni 1806 og tinglyst 18. juli samme år. I 1811 solgte Christen gården til sin broder, Jens Pedersen for 900 Rdl. Skødet er dateret 24. juni 1811 og tinglyst 25. september samme år.

Citater fra: P. Storgaard Pedersen: Ulfborg Herred. En historisk-topografisk Beskrivelse. Ringkøbing 1900: 1) Side 7-8, 2) Side 59-60, 3) Side 61-62, 4) Side 63.


"Meldgaard"
Rødding i Vildbjerg sogn, Hammerum herred, Ringkøbing amt.

Christen Pedersens broder, Lars Pedersen ‎(1768-1811)‎ var ladefoged på Møltrup Hovedgård, da han i oktober 1792 blev gift med Enken Karen Pedersdatter i "Meldgaard". Hun havde i oktober 1791 fra Christen de Linde på Møltrup fået skøde på "Meldgaard", som hendes afdøde mand, Anders Andersen ‎(1729-1789)‎ hidtil havde haft i fæste. Købesummen var 700 rdl.

I november 1794 blev Christen Pedersen gift med Anders Andersen og Kirsten Pedersdatters ældste datter, Maren Andersdatter, som dermed blev kone på "Madum Kjærgaard" indtil sin død i 1807.

Lars Pedersen i "Meldgaard" døde i februar 1811, hvorefter broderen Christen Pedersen overtog gården. I juni 1811 solgte han "Madum Kjærgaard" til sin yngre broder, Jens Pedersen, for 900 rdl. I juli 1812 købte han af de Lindes enke på Møltrup tienderne på "Meldgaard" for 625 rdl.

Konrad Understrup skriver i 1921 om Rødding og "Meldgaard":

"Rødding eller Røjing, som Folk siger, er et gammelt ryddet Skovland, nogle gamle Ege findes her endnu, og i Moserne findes mægtige Egestube og andre Skovtræer. Smaaris har ogsaa saadan Lyst til at slaa an her, naar den dyrkede Jord ligge længe ud. Rødding By har et Jordtilliggende af over 1100 Tdr. Ld. med godt 18 Tdr. Hartkorn, det gaar fra Timring til Aulum Sogn, paa det ene Led, paa det andet fra Pugdal Mark til Bjerre. Her var vist grumme lidt dyrket Land, da Kirken byggedes, Navne paa Rød og Ryd tyder paa yngre Bebyggelser. 1572 bor der en Jens Jensen i Rødding. 1632 afstaar Jens Jul til Kjeldgaard en Gaard i Rødding til Kronen. 1642 er Rødding i Vildbjerg nævnt som en jordegen Bondegaard.

Langt tilbage i Tiden laa der 3 Gaarde fra Øst til Vest i Rødding By, Østergaard, Meldgaard og Vestergaard, de er der jo endnu. Det er ikke saadan at forstaa, at de ligger og klemmer hverandre, der er et godt Stykke imellem dem, Vestjyderne vil gerne have god Plads. Meldgaard, som naturligvis laa midt i Byen, har været i én Gaard indtil den nyere Tid. Derimod har Østergaard og Vestergaard hver været delt i 2 Gaarde, da de købtes fra Møltrup 15. Okt. 1791. Det Aar køber de 5 Fæstere i Rødding deres Gaarde af Kaptejn Chr. Linde paa Møltrup. Alle Skøderne er tinglæst paa en Dag, nemlig 13. Juni 1792 og indført i Skøde- og Pantebogen i følgende Orden:
1792 13/6 D. D. dat. 1791 15/10 fra Chr. Linde til Mouritz Christensen paa hans i Fæste havende Gaard i Rødding, Vildbjerg Sogn. Hartkorn 2 Tdr. 6 Skpr. 0 Fdkr. 1½ Alb., Købesum 370 Rdl. Det er altsaa Vestergaard, og Køberen Mourits er en af Niels Mouritsens Forfædre.
Næste Gaard har bestemt samme Hartkorn, og Køberen er Niels Nielsen. Pris 355 Rdl.
Tredie Gaard er sikkert Meldgaard med Hartkorn 5-4-1-1. Køberen er Anders Andersens Enke, Kirsten Pedersdatter. Pris 700 Rdl.
Fjerde Gaard har Hartkorn 3-5-1-1. Køberen er Jens Pedersen. Pris 410 Rdl.
Femte Gaard har samme Hartkorn som den sidste og sælges til Christen Pedersen for kun 41 Rdl., saa her rnaa have været særlige Forhold tilstede. Det er maaske 2 Brødre, der køber de 2 Østergaarde."

"For meget over 100 Aar siden købte Anders Birkmoses Fader ‎[Christen Pedersen]‎, som var fra Madum, Meldgaard og kaldtes altid Kræ Meldgaard, der var da 3 a 400 Tdr. Land. Fader skyldte 400 Specier paa Gaarden, derfor sagde Folk, at han var i Armod. Min Fader var gift 3 Gange ‎(hans anden Kone levede kun kort)‎, han havde 13 Børn, af hvilke jeg er den yngste, og nu er a 94, siger A. Birkmose. Ved Udskiftningen for godt 100 Aar siden bor der i "Mellemgaard i Rødding" en Mand ved Navn Christen Pedersen med 5½ Td. Hartkorn, det er jo nok den samme som ovenfor nævnt.

Gaarden var i samme Slægt, indtil Kristen Meldgaard solgte Gaarden og flyttede til Vildbjerg, hans Enke bor i en Villa paa Herningvejen, hun er Datter af Jens Severin i Over Burgaard. Ole Andersen, som i mange Aar boede i Nøvling Præstegaard, var født i Meldgaard 1836. Faderen, Anders Christian Christensen var Halvbroder til Anders Birkmose."

Citater fra Konrad Understrup: "Vildbjerg Sogn", 1921, side 54.


Kilde: Konrad Understrup: Vildbjerg Sogn, 1921, side 54

Rødding.
Rødding eller Røjing, som Folk siger, er et gammelt ryddet Skovland, nogle gamle Ege findes her endnu, og i Moserne findes mægtige Egestube og andre Skovtræer. Smaaris har ogsaa saadan Lyst til at slaa an her, naar den dyrkede Jord ligge længe ud. Rødding By har et Jordtilliggende af over 1100 Tdr. Ld. med godt 18 Tdr. Hartkorn, det gaar fra Timring til Aulum Sogn, paa det ene Led, paa det andet fra Pugdal Mark til Bjerre. Her var vist grumme lidt dyrket Land, da Kirken byggedes, Navne paa Rød og Ryd tyder paa yngre Bebyggelser. 1572 bor der en Jens Jensen i Rødding. 1632 afstaar Jens Jul til Kjeldgaard en Gaard i Rødding til Kronen. 1642 er Rødding i Vildbjerg nævnt som en jordegen Bondegaard.
Langt tilbage i Tiden laa der 3 Gaarde fra Øst til Vest i Rødding By, Østergaard, Meldgaard og Vestergaard, de er der jo endnu. Det er ikke saadan at forstaa, at de ligger og klemmer hverandre, der er et godt Stykke imellem dem, Vestjyderne vil gerne have god Plads. Meldgaard, som naturligvis laa midt i Byen, har været i én Gaard indtil den nyere Tid. Derimod har Østergaard og Vestergaard hver været delt i 2 Gaarde, da de købtes fra Møltrup 15. Okt. 1791. Det Aar køber de 5 Fæstere i Rødding deres Gaarde af Kaptejn Chr. Linde paa Møltrup. Alle Skøderne er tinglæst paa en Dag, nemlig 13. Juni 1796 og indført i Skøde- og Pantebogen i følgende Orden:
1792 13/6 D. D. dat. 1791 15/10 fra Chr. Linde til Mouritz Christensen paa hans i Fæste havende Gaard i Rødding, Vildbjerg Sogn. Hartkorn 2 Tdr. 6 Skpr. 0 Fdkr. 1½ Alb., Købesum 370 Rdl. Det er altsaa Vestergaard, og Køberen Mourits er en af Niels Mouritsens Forfædre.
Næste Gaard har bestemt samme Hartkorn, og Køberen er Niels Nielsen. Pris 355 Rdl.
Tredie Gaard er sikkert Meldgaard med Hartkorn 5-4-1-1. Køberen er Anders Andersens Enke, Kirsten Pedersdatter. Pris 700 Rdl.
Fjerde Gaard har Hartkorn 3—5—1—1. Køberen er Jens Pedersen. Pris 410 Rdl.
Femte Gaard har samme Hartkorn som den sidste og sælges til Christen Pedersen for kun 41 Rdl., saa her rnaa have været særlige Forhold tilstede. Det er maaske 2 Brødre, der køber de 2 Østergaarde,
Anders Birkmose, som er født i Melgaard 1827 kan udmærker huske, at de 2 Østergaarde laa sammen i Toften lidt Syd for nuv. Østergaard, hvor der endnu ligger et Hus. De 2 Familier havde hver sin Brønd og hver sin Forstue, men boede ellers under samme Tag.
Der holdtes Smugkro i Østergaard og her skal være død en Kniplingskræmmer, og „det gik vist ikke helt rele til."
Anders Birkmose kan huske, at Folk kom kørende til Østergaard, spændte fra og drak Ponse. „Lærer Dam-gaard, som holdt Skole her lige ved, vilde ogsaa gerne derhen og have sig en Pons, saa satte han mig til at passe Skolen."
Engang brændte en Del af den gamle Gaard, det var maaske 1840, thi det Aar menes det nuv. Stuehus i Østergaard at være fra, det Aarstal skal have staaet paa en Luge. Siden købte Simon Østergaard ude fra Fjordsiden den anden Østergaard og flyttede den langt i Øst, Stuehuset i Syd staar endnu, men Udbygningerne er nylig ombyggede. Simon Østergaard havde en Broder i Rødding, der hed Poul Vium, de var Brødre til Seminarieforstander Tang paa Emdrupborg. Simon Østergaard døde i Rødding 1888. Hans Søn var Anders Østergaard i Egbæk, som i nogle Aar boede paa Østergaard Mark, før han kom til Egbæk.
Den gamle Østergaard i Rødding By ejes nu af Søren Hansen Sørensen, som har været her godt 15 Aar, hvis Bedstefader har ejet Timgaard; han har ombygget Udhusene og lagt dem Nord for Stuehuset, før laa de Syd for med Indkørsel gennem en Port i Laden, men Udbygningerne var usle, gik op og ned og kunde slet ikke staa. Stuehuset skal være bygget af Chr. Østergaard og er jo af den almindelige Type fra den Tid, noget lav med en stor Dagligstue. Her er Telefon og man laver selv Elektricitet til Lys ved Vindkraft. Til Gaarden er ca. 130 Tdr. Ld. Skellet fra den anden Østergaard gaar ind imod Haven.
Konen, Petersine Jensen, er fra Sønder Esp i Thorsted, og hendes Slægt har ejet denne Gaard fra i 1400-erne, den er bestandig gaaet i Arv fra Fader til Søn. Den første af Slægten hed David Jensen, den næste Jens Davidsen, men i flere Hundrede Aar har Ejeren heddet Jens Jensen, og det gør den nuv. Ejer ogsaa, som er hendes Broder; den ældste af Sønnerne bliver altid døbt Jens Jensen. Der er nu lagt en Nabogaard til, saa Arealet er 800 Tdr. Ld., men det er jo skarpe Jorder i Thorsted.
Stuehuset i Esp er bygget 1822, men Ovret er lettet for en 20 Aar siden, vist 1½ Al. Konen har Billeder af Esp og af Forældre og Bedsteforældre, hendes Fader og Bedstefader var begge Sognefogder, og hun har i Østergaard Slægtens gamle Chatol med det gamle Papir med Oplysninger om Slægten, den kaldes Allefaars Chatol.
I en Mergelgrav ved Østergaard skal ligge et Sæt Brændevinstøj.
Paa Østergaards Mark ligger nogle Gaarde og Huse ud mod Vildbjerg: Sønderholm, Grønholm, Mosekær osv.

Meldgaard.
For meget over 100 Aar siden købte Anders Birkmoses Fader, som var fra Madum, Meldgaard og kaldtes altid Kræ Meldgaard, der var da 3 a 400 Tdr. Land. Fader skyldte 400 Specier paa Gaarden, derfor sagde Folk, at han var i Armod. Min Fader var gift 3 Gange ‎(hans anden Kone levede kun kort)‎, han havde 13 Børn, af hvilke jeg er den yngste, og nu er a 94, siger A. Birkmose. Ved Udskiftningen for godt 100 Aar siden bor der i „Mellemgaard i Rødding" en Mand ved Navn Christen Pedersen med 5'/2 Td. Hartkorn, det er jo nok den samme som ovenfor nævnt.
Gaarden var i samme Slægt, indtil Kristen Meldgaard solgte Gaarden og flyttede til Vildbjerg, hans Enke bor i en Villa paa Herningvejen, hun er Datter af Jens Severin i Over Burgaard. Ole Andersen, som i mange Aar boede i Nøvling Præstegaard, var født i Meldgaard 1836. Faderen, Anders Christian Christensen var Halvbroder til Anders Birkmose.
I nogle Aar var Meldgaard i Handelen, men 1916 købte Karl Damgaard Gaarden af Mikkel Lysgaard for 60,000 Kr., men han har kostet meget paa Gaarden, men vil ogsaa have over 100 Tusind for den, der er 110 Tdr. Ld. Damgaard er gift med en Datter af Knud Chr. Thomsen i Drongstrup. Damgaard har gjort mangen en Gaardhandel, har saaledes haft Ejsingkær, han har været dygtig og tjent godt ved sine Handeler, men nu er Helbredet ikke saa godt. Damgaard har fældet mange af de store prægtige Træer ved Gaarden. Her er et stort Stuehus i Nord mod Vejen, bygget af Kræ Meldgaard for ca, 50 Aar siden, det har Stentag. Her er en gammel Agerum Lade og et meget gammelt Vesterhus. Gaarden ligger noget lavt, men Vandet har dog godt Aftræk fra Gaarden. Fra Meldgaard er udskilt 4 Gaarde med hver 40 Tdr. Ld., ja den ene er paa 60. Et Sted kaldet Toftlund skal være bygget til Aftægtshus for Gamle i Meldgaard.
Imellem Meldgaard og Østergaard er nogle morsomme Skeldiger. Øst for Meldgaard, omtrent midt imellem Meldgaard og Østergaard, laa Rødding Skole, som ca. 1850 flyttedes ca. 600 Favne i Vest til sin nuv. Plads, den lagdes der hvor en anden Vej drejede af mod Bjerre, siden kom Vejen til at dreje fra mere i Øst. I sin Tid skal der ogsaa være holdt Skole i Østergaards Storstue.
Ved Meldgaard er et mægtigt Svinehus, som nu ikke bruges meget.
Paa Meldgaard Mark ud mod Vinding ligger Stedet Hornshøj.

Brandtaksation af "Meldgaard" den 2. marts 1805:

En Gaard, Rødding kaldet, som nu ejes og beboes af Lars Pedersen Meldgaard, og som forhen under Hoved No 304 og Sk.. No 5 var taxeret for 500rd, befandtes nu saaledes forandret og forbedret:

a. Vaaningshuuset, Norden i Gaarden, 15 Fag. 8½ Alen dyb Eeg Under og Fyhr Over Tømmer, Tavlemuur og Leervægge, Straae og Lyng Tag, indrettet til 2de Stuer, 2de Kamre, Kiøkken og Bryggerhuus samt Sviinestie, med fornøden Loft, Vinduer og Dørre, samt en Bagerovn og 3de Skorsteene af raae med brændte Steen i Piberne, taxeret og forsikkret for
350 rd

b. det vester Huus, 15 Fag, 8 Alen dyb, Eeg Under og Fyhr Over Tømmer, Leervægge, Straae og Lyng Tag, til Vognport, Loe, Lade, Hestestald og Faarhuus
100 rd

c. det Søndre Huus, 27 Fag, 10¼ Alen dyb, Eeg Under og Fyhr Over Tømmer, Leervægge og Tavlemuur, Straae og Lyng Tag, til Loe, Lade og Hestestald, Hakkelshuus samt Karlekammer
400 rd

d. det østre Huus, 15 Fag, 8½ Alen dyb, Eeg Under og Fyhr Over Tømmer, Leervægge, Straae og Lyng Tag, til Lade og Fæehuus
150 rd
Summa 1000 rd

"Meldgaard" er omtalt i Danske Gårde, 3. samling, Ringkøbing amt, side 972-973. Se ­http­://­www­.­statsbiblioteket­.­dk­/­digibooks­/­index­.­html­