Timring sogn, Ulfborg herred, Ringkøbing amt

Uddrag fra Konrad Understrups bog om timring sogn ‎(1929)‎:

Gården Feldbjerg er omtalt i en indberetning fra præsten 1638: "Themmering sogen leger udi Ulborg herrit. Først en gaard Thipheede, .......... Noch Felbierg, huor der findis tho becke, en kaldis Synderbeck och den anden Felbierg beck, och saa icke mere. Noch Biergegaard, ........." 1)

I forbindelse med opmålingen af landet, som forberedelse til matriklen 1688, blev Timring sogn opmålt i 1683. Her står: "Feldberg. Der avles 10 Læs Mosehø. Kan græsses 10 Høvder. Tilh. Anna Dyre, beboes af Jens Jensen. Ingen Mølle." 2)

Feldbjerg var fæstegård under Møltrup Hovedgård. Den er nævnt i listen over Møltrups bøndergods i forbindelse med, at Christian Linde i 1747 solgte ejendommen til Rudolf Linde: " Feldberg, Anders Jensøn 2 Td. 5 Skp. 2 Fdk. 2 Alb. Aarlig 2 Lpd. Smør, 1 Td. Rug, 4 Skp. Byg." 3)

Landboreformerne betød, at efter 1791 kunne bønderne købe deres ejendomme, og denne proces gik straks i gang på Møltrup. I oktober 1791 fik Jens Andersen skøde på Feldbjerg, som han købte for 360 Rigsdaler.

Ved forberedelse til udskiftningen mødtes jordejerne i Timring sogn i januar 1807 og udarbejdede forslag til ny fordeling af jorden. Det fremgår af dette brev til herredsfogeden: " Til Udskiftningens Fremme af Timring Sogns Hede Vesten Aaen tilligemed en Del Agerland og Eng sammesteds, har jeg efter Landinspektør Hyldgaards Forlangende berammet et Aastedsmøde at holdes paa Møltrup Tirsdagen den 10. Februar førstkommende om Formiddagen KI. 9, hvortil alle paagældende Lodsejere herved indkaldes at møde eller møde lade, og tillige at medbringe enten deres Skattebog eller Optegnelse paa deres ejende Hartkorn i Fællig, nemlig: Her Oberst Linde til Møltrup, begge Pugdal Beboere i Vilberg Sogn, Peder Møller paa Møltrup Mark, Beboerne af Korshøj i Neuling Sogn, Kresten Kierkgaard, Peder Bodsen i Riis, Niels Andersen i Birkmose, Jørgen Jensen, ibdem, Jens Larsen ibidem, Jens Ingversen ibidem, Anders Andersen ibidem, Berndt Kristensen, Niels Mosgaard, Peder Bjerregaard, Kristen Larsen i Najbjerg, Niels Kristensen ibidem, Kristen Kristensen ibidem, Niels Larsen ibidem, Jens Feldberg ‎(a)‎, begge Tephede Beboere, og Jens Lille Ahle. - Endvidere indkaldes herved Beboerne af Lysgaard, af Aarberg i Vildberg Sogn, angaaende Skjels Bestemmelse. - Denne Indkaldelse ville Deres Velædelhed behage betimelig og vidnefast at besørge bekendtgjort for samtlige indbemeldte Vedkommende Lodsejere, hvorefter dette forsynet med Paaskrift om Forkyndelsen for enhver især, foranstaltes mig overleveret ved min Ankomst til Møltrup.
Ringkjøbing Amtshus, den 27. Januar 1807.
Rosenørn.
Til Hr. Herredsfoged Grønlund!" 4)

Det ser ud til, at man hurtigt blev enige om fordelingen, for allerede 1. februar 1807 kunne landinspektøren fremlægge fordelingsplanen, hvori der om Feldbjerg står: " 23. Feldberg faar sin Hjemlod mellem begge sidstmeldte Lodder og Udskellet i vester til Brønnings Høj." 5) Samtidig blev der anlagt ny vej: " 30. En Vej med 14 Alens Bredde udlægges fra Feldberg vesten om dens Agerland i sønder til Vasen. Hvorimod den gl. Vej igennem Boermose aflægges." 6)

I Konrad Understrups bog om Timring sogn er der denne beskrivelse af Feldbjerg:
"Gaarden Feldbjerg ligger ejendommeligt ved Sønderbæk mellem Vildbjerg og Timring, som løber ud i Rødding Aa, og denne Beliggenhed har givet Gaarden Navn, idet Fel eller Feld betyder Vadested.
Vest for Feldbjerg er en hel opstemt Mølledam at se til, men for 100 Aar siden kørte man gennem Bækken, hvor nu Dæmningen er. Og Vejen gik den Gang, mærkelig nok, øst om Gaarden og vringlede om til Vadet.
Det var Bertel Skou i Kjærgaard som fik sat igennem, at Dæmningen kom. Han var jo Sognefoged og Lægdsmand og kørte ad Feldbjerg, naar han i den Anledning skulde til Holstebro til Session. Kommunen skulde befordre ham gratis. Battel huede ikke den Kørsel gennem Vadet. Imidlertid, Folkene i Feldbjerg kunde ikke lide denne Dæmning og havde engang kastet en Rende over den. Manden og Sønnen i Gaarden var tilstede, for at møde Bertel, men denne jævnede Renden og gav Feldbjergmanden en ved Hovedet, saa skulde Sønnen heller ikke have mere sagt. Men altsaa, ca. 100 Aar er Dæmningen. Det viste sig imidlertid, at Opstemningen af Vandet havde sin Interesse for Feldbjerg. Nu ledede man Vandet ind i Husene, og siden lavede man en lille Vandmølle til eget Brug og somme Tider ogsaa til Naboernes. Man ser endnu det gl. Møllehjul ligge der uden for. Den nuv. Ejer har Turbine paa 6 Hestes Kraft, der trækkes af Vandet; men det er slet ikke saa nemt at holde Sagerne i Stand. Rotter og Muldvarpe kan godt lede Vandet ad andre Veje end som Meningen var. Der tærskes, males o. s. v. ved Vandkraften. Før fremstilledes der ogsaa elektrisk Lys.
Den gl. Mølle er nok ikke mere end 60 Aar gl.
Feldbjerg er en gammel Slægtsgaard, det kan Kræ Nybo ‎(c)‎ fortælle om. Gl. Jens Feldbjerg ‎(a)‎ var det nok, som drev Gaarden op. Sønnen, Christen Jensen Feldbjerg ‎(b)‎, gift Aftægtsmand i Feldbjerg, døde 4. Febr. 1880, 83 Aar gl.
For ca. 30 Aar siden kom Gaarden ud af Slægtens Eje og havde derefter flere Ejere. For en halv Snes Aar siden blev den købt af nuv. Ejer, Ole Vium fra Nissum. Prisen var ca. 80,000 Kr. Oprindelig var der en 500 Tdr. Land til Gaarden med den Hedelod, som laa vest for Helmosedal ved Omme Skel. Denne Hedelod er solgt, og til Hedeselskabet er solgt 100 Tdr. Land, men endnu er der flere Hundrede Tdr. Land til Gaarden, ca. 100 Tdr. Ld. er under Plov, og her er ret gode Jorder. Nord for Bækken i Vildbjerg Sogn er en lille Englod tilhørende Feldbjerg, det skal være en Faddergav
Feldbjerg er nyopbygget efter en Brand.

Ved Feldbjerg gaar der lidt Spøgeri.
Kræ Nybo ‎(c)‎ fortæller: Det var nok Jens Feldbjerg ‎(a)‎, der kom paa Aftægt og fik sig en ung eller yngre Kone. De boede sydøst for Gaarden i et Hus. Den unge Kone kunde ikke enes med Folkene i Feldbjerg. Nu, Jens F. dør, og hans Kone gaar ned til Gaarden: De kunde da ikke have Jens liggende paa Langhalm - hun havde saa lidt Plads til ham. Det fik hun Lov til. Men saa snart det var gjort, sagde Enken, at nu kunde de beholde ham; saa længe de vilde, hun havde haft ham længe nok. - De maatte saa købe Kiste og sørge for, at han blev begravet. Det er vel henved 100 Aar siden.
Min Bedstefader i Feldbjerg ‎(b)‎ gemte et Sæt Brændevinstøj ‎(*)‎ i en Rævegrav paa Jenhøj i Vest, men kunde senere ikke finde det, maaske blev det taget." 7)

"Jens Bjerre siger, at det bedste Brændevinstøj her paa Egnen var i Feldbjerg, det blev nedgravet i Feldbjerg Hede og kan ikke findes. Jens Bjerre kan huske, at Kontrolørerne var her at se efter Brændevinstøj, i Thusing huggede de Piggene ‎(Søgerne)‎ i Tørvestakken. Naar Folk brændte Brændevin, da det var forbudt, stoppede de jo alt tæt til, for at Lugt og Lys ikke skulde trænge ud. Og mærkede nogen Kontrolørerne, gik der hastig Bud til Naboer og Venner for at Varsko dem." 8)

Citat fra Konrad Understrup: Timring Sogn. 1929: 1) side 18, 2) side 24, 3) side 86, 4) side 29, 5) side 33, 6) side 34, 7) side 163-164.
Citat fra Konrad Understrup: Vildbjerg Sogn. 1921: 8) side 65.

*) Brændevinstøj kaldtes det primitive udstyr, man i gamle dage anvendte til hjemmebrænding. Det fandtes på enhver nogenlunde stor gård og bestod af en kedel, hvori mæsken opvarmedes, en hat, hvori dampen samlede sig, og en eller flere piber, der ledte dampen gennem en svalespand. Brændevinstøj kunne være fremstillet af jydepottegods eller anden keramik. Finere var et af indvendigt fortinnet kobber.

‎(a)‎ Jens Andersen ‎(1752-1837)‎, ‎(b)‎ Christen Jensen ‎(1797-1880)‎, ‎(c)‎ Christen Feldberg Larsen ‎(1860-?)‎.

En gård i Timring sogn.

Konrad Understrup 1929 "Timring sogn", side 163:
Feldbjerg.
Gaarden Feldbjerg ligger ejendommeligt ved Sønder-bæk mellem Vildbjerg og Timring, som løber ud i Rodding Aa, og denne Beliggenhed har givet Gaarden Navn, idet Fel eller Feld betyder Vadested.
Vest for Feldbjerg er en hel opstemt Mølledam at se til, men for 100 Aar siden kørte man gennem Bækken, hvor nu Dæmningen er. Og Vejen gik den Gang, mærkelig nok, øst om Gaarden og vringlede om til Vadet.
Det var Bertel Skou i Kjærgaard som fik sat igennem, at Dæmningen kom. Han var jo Sognefoged og Lægdsmand og kørte ad Feldbjerg, naar han i den Anledning skulde til Holstebro til Session. Kommunen skulde befordre ham gratis. Battel huede ikke den Kørsel gennem Vadet. Imidlertid, Folkene i Feldbjerg kunde ikke lide denne Dæmning og havde engang kastet en Rende over den. Manden og Sønnen i Gaarden var tilstede, for at møde Bertel, men denne jævnede Renden og gav Feldbjergmanden en ved Hovedet, saa skulde Sønnen heller ikke have mere sagt. Men altsaa, ca. 100 Aar er Dæmningen. Det viste sig imidlertid, at Opstem-ningen af Vandet havde sin Interesse for Feldbjerg, Nu ledede man Vandet ind i Husene, og siden lavede man en lille Vandmølle til eget Brug og somme Tider ogsaa til Naboernes. Man ser endnu det gi. Møllehjul ligge der uden for. Den nuv. Ejer har Turbine paa 6 Hestes Kraft, der trækkes af Vandet; men det er slet ikke saa nemt at holde Sagerne i Stand. Rotter og Muldvarpe kan godt lede Vandet ad andre Veje end som Meningen var. Der tærskes, males o. s. v. ved Vandkkraften. Før fremstilledes der ogsaa elektrisk Lys.
Den gl. Mølle er nok ikke mere end 60 Aar gl.
Feldbjerg er en gammel Slægtsgaard, det kan Kræ Nybo fortælle om. Gl. Jens Feldbjerg var det nok, som drev Gaarden op. Sonnen, Christen Jensen Feldbjerg, gift Aftægts-mand i Feldbjerg, døde 4. Febr. 1880, 83 Aar gl.
For ca. 30 Aar siden kom Gaarden ud af Slægtens Eje og havde derefter flere Ejere. For en halv Snes Aar siden blev den købt af nuv. Ejer, Ole Vium fra Nissum. Prisen var ca. 80,000 Kr. Oprindelig var der en 500 Tdr. Land til Gaarden med den Hedelod, som laa vest for Helmosedal ved Omme Skel. Denne Hedelod er solgt, og til Hedeselskabet er solgt 100 Tdr. Land, men endnu er der flere Hundrede Tdr. Land' til Gaarden, ca. 100 Tdr. Ld. er under Plov, og her er ret gode Jorder. Nord for Bækken i Vildbjerg Sogn er en lille Englod tilhørende Feldbjerg, det skal være en Faddergave.

Feldbjerg er nyopbygget efter en Brand. Ved Feldbjerg gaar der lidt Spøgeri.
Kræ Nybo fortæller:
Det var nok Jens Feldbjerg, der kom paa Aftægt og fik sig en ung eller yngre Kone. De boede sydøst for Gaarden i et Hus. Den unge Kone kunde ikke enes med Folkene i Feldbjerg. Nu, Jens F. dør, og hans Kone gaar ned til Gaarden: De kunde da ikke have Jens liggende paa Langhalm — hun havde saa lidt Plads til ham. Det fik hun Lov til. Men saa snart det var gjort, sagde Enken, at nu kunde de beholde ham, saa længe de vilde, hun havde haft ham længe nok. — De maatte saa købe Kiste og sørge for, at han blev begravet. Det er vel henved 100 Aar siden.

Min Bedstefader i Feldbjerg gemte et Sæt Brændevinstøj i en Rævegrav paa Jenhøj i Vest, mien kunde senere ikke finde det, maaske blev det taget.

Hammerum Herreds Brandforsikringprotokol 1854-57
Timring sogn
Mikrofilm S2-229

Feldborg
Christen Jensen
Jens Christensen

Nyt. Nr. 36Gl. Nr. 176

TaxationsnummerBygningSum
586a) Stuehus i Syd500
1507b) Nordre Hus350
April Qvt 47

586c) Vestre Hus150
1587d) Østre Hus150
Juli Qvt 49

1915e) Aftægtshus300
Juli Qvt 57
Juli Qvt491450

Hammerum Herreds Brandtaksationsprotokol 1828-48
Timring sogn
Mikrofilm S2-232

586Har endnu ikke kunnet identificeres - er vanskelig at læse


Hammerum Herreds Brandtaksationsprotokol 1828-48
Timring sogn
Mikrofilm S2-232

Nr. 1507-51847, 17. Juni
En gaard i Feldborg, eies og beboes af Christen Jensen under Gl. Nr. 176 efter Forlangende af Vedkommende ifølge Tilbygning. Befindes saaledes:
Nord Huset 25 Fag, 50½ Alen, 9 3/4 Alen bredt af Grundmuur, Fyrre Over- og Indertømmer. Straa med Lyngtækt. Indrettet til Koestald, Loe og Lade. Før forsikret for
300 Rdl. nu 350 Rdl.
Øster Huset 6 Fag, 7½ Alen bredt af samme Materialer som forrige indrettet til Faaresti. Ikke før forsikret
nu 70 Rdl.
Gaardens øvrige Bygninger blev stående som før
650 Rdl.
Forsvarlig ect. ect.
Summa 1070 Rdl.

Hammerum Herreds Brandtaksationsprotokol 1828-48
Timring sogn
Mikrofilm S2-232

Nr. 1587-81849, 23. August
Et Sted eller Gaard "Feilborg", der eies og beboes af Christen Jensen under Gl. Nr. 176 efter Forlangende af Vedkommende ifølge Ombygning omtaxeret og befindes saaledes:
d. Østre Huset 14 Fag, 7½ Alen bredt. Grundmur. Fyr Over- og Indtømmer. Straa og Lyngtækt. Indrettet til Faare- og Svinesti, Hølade og Huggehus
70 Rdl. 150 Rdl.
Gaardens øvrige Bygninger blev staaende som før
1000 Rdl. 1000 Rdl.
Tilsammen 1150 Rdl.


Hammerum Herreds Brandtaksationsprotokol 1848-59
Timring sogn
Mikrofilm S2-233

Nr. 1915-81857, 14. August
N.Nr. 36 Jens Christensen Feldborg
Et Aftægtshus vest for Gaarden, 6 Fag, 9½ Alen bred, Grundmur, Fyr Tømmer, Straa og Lyngtækt, Indrettet til Beboelse
Tax. 300 Rdl.
Gaardens øvrige Bygninger ei ‎(?)‎ forsikret ‎(?)‎.
Forsik: mod Ildsvaade, Brandredskaber i Orden.

Kan en af disse være den rigtige J.A.:
Barnets navn Køn Døbt / ‎(Født)‎ Sogn Forældre
1 Jens Andersen m 25 Jan 1750 Gjellerup Andreas Paeitersen &
2 Jens Andersen m 16 Dec 1753 Gjellerup Anders Jensen &
3 Jens Andersen m 02 Jul 1757 Avlum Anders Jensen &
3 Jens Andersen m 02 Jul 1757 Avlum Anders Jensen &