Lars Jensen tjente i årene 1822-1825 som soldat ved Fynske Regiment Lette Dragoner. Tjenesten blev udført ved, at han var staldkarl ved Frederiksborg Stutteri, det berømte kongelige hestestutteri ved Frederiksborg Slot i Hillerød.

Thusing

"Navnet skreves i ældre Tid Thousing, og saadan siger endnu mange af de ældre. Endelsen -ing eller -inge hører til vore ældste Navneformer.

Gaarden har 125 Tdr. Ld. hvoraf ca. 25 Tdr. i Hede. Her er en Del god Jord helt op til 14 i Takst. Nord for Gaarden gaar en lille Bæk i en sur Eng, men sønden for strømmer rigeligt Vældvand, som nu ved Hævert sættes ind i Husene. Før det ny Stuehus byggedes 1915, strømmede Vandet som en Bæk gennem Bryggerset, her kunde man lige tage det gode klare Vand op. Det er og fortalt, at i ældre Dage satte Børnene sig her paa Naturens Vegne ved det rindende Vand, som besørgede den videre Forsendelse.

I det gamle Stuehus skal der som i Røddinglund aldrig have været Fjællegulv, men Gulvene var af Ler og Kamp. I det ny Stuehus er alt efter Nutidens Fordringer.

Da den nuv. Ejer fik Gaarden, var der ud i Sydvest en bred Agerrèn for hver Ager paa 1 Favns Bredde, og her laa en Masse Sten, som i Aarenes Løb var smidt herind. Lars Thusing fik Stenene væk og Renene pløjet. En Masse Sten er der i Jorden især i Sydøst, naar en Ager paa ca. 100 Favne her pløjes i Heden, faaes ved første Pløjning 15 Læs Sten og 15 ved anden Pløjning og tredie Pløjning giver 10 Læs. En enkelt Sten, der rakte kort op af Jorden, kløvedes og gav alene 25 Læs. Men paa den stenrige Jord avles godt, Tørken tager ikke Kornet.

Thusing har været Fæstegaard under Møltrup, men 13. Juni 1792 fik Laurs Thomsen tinglæst Skøde paa Gaarden fra Chr. Linde. I Skøde- og Pantebogen staar Tuuding. Hartkornet er 1-4-2-0, og Købesummen er 160 Rdl.

Slægten skal være ældgammel i Gaarde her, man mener flere Hundrede Aar. Den nuv. Ejer Lars Thusing er ca. 50 Aar, hans Bedstefader hed ligedan og var udmærket til at fortælle, han var født omtrent Aar 1800. Hans Søn, Niels Peter Thusing, var født her 1841 og død 1918.

Et Sæt Brændevinstøj er nedgravet i Thusing Hede. Kontrolørerne kom fra Najbjerg, men heromkring fik man Bud i Tide og fik de elskede Sager forvarede, men man fandt dem ikke igen." 1)

"Jens Bjerre siger, at det bedste Brændevinstøj her paa Egnen var i Feldbjerg, det blev nedgravet i Feldbjerg Hede og kan ikke findes. Jens Bjerre kan huske, at Kontrolørerne var her at se efter Brændevinstøj, i Thusing huggede de Piggene ‎(Søgerne)‎ i Tørvestakken. Naar Folk brændte Brændevin, da det var forbudt, stoppede de jo alt tæt til, for at Lugt og Lys ikke skulde trænge ud. Og mærkede nogen Kontrolørerne, gik der hastig Bud til Naboer og Venner for at Varsko dem." 2)

Citater fra Konrad Understrup: Vildbjerg Sogn. 1921: 1) side 73-74, 2) side 65.

NB: Hvem kan denne Søren være:
Vildbjerg Sogns Kirkebog 1780-1816. Døde 1784 ‎(Mikrokort C 513A-1, 3/5, side 80B)‎
……… kastet jord paa Gl: Søren Tuusing imod 90 aar.


En gård i Vildbjerg sogn.

Konrad Understrup 1921 "Vildbjerg Sogn", side 73:
Thusing.
Navnet skreves i ældre Tid Thousing, og saadan siger endnu mange af de ældre. Endelsen —ing eller —inge hører til vore ældste Navneformer.
Gaarden har 125 Tdr. Ld. hvoraf ca. 25 Tdr. i Hede. Her er en Del god Jord helt op til 14 i Takst. Nord for Gaarden gaar en lille Bæk i en sur Eng, men sønden for strømmer rigeligt Vældvand, som nu ved Hævert sættes ind i Husene. Før det ny Stuehus byggedes 1915, strømmede Vandet som en Bæk gennem Bryggerset, her kunde man lige tage det gode klare Vand op. Det er og fortalt, at i ældre Dage satte Børnene sig her paa Naturens Vegne ved det rindende Vand, som besørgede den videre Forsendelse.
I det gamle Stuehus skal der som i Røddinglund aldrig have været Fjællegulv, men Gulvene var af Ler og Kamp, I det ny Stuehus er alt efter Nutidens Fordringer.
Da den nuv. Ejer fik Gaarden, var der ud i Sydvest en bred Agerren for hver Ager paa l Favns Bredde, og her laa en Masse Sten, som i Aarenes Løb var smidt herind. Lars Thusing fik Stenene væk og Renene pløjet. En Masse Sten er der i Jorden især i Sydøst, naar en Ager paa ca. 100 Favne her pløjes i Heden, faaes ved første Pløjning 15 Læs Sten og 15 ved anden Pløjning og tredie Pløjning giver 10 Læs. En enkelt Sten, der rakte kort op af Jorden, kløvedes og gav alene 25 Læs. Men paa den stenrige Jord avles godt, Tørken tager ikke Kornet.
Thusing har været Fæstegaard under Møltrup, men 13. Juni 1792 fik Laurs Thomsen tinglæst Skøde paa Gaarden fra Chr. Linde. I Skøde- og Pantebogen staar Tuuding. Hartkornet er l—4—2—O, og Købesummen er 160 Rdl.
Slægten skal være ældgammel i Gaarde her, man mener flere Hundrede Aar. Den nuv. Ejer Lars Thusing er ca. 50 Aar, hans Bedstefader hed ligedan og var udmærket til at fortælle, han var født omtrent Aar 1800. Hans Søn, Niels Peter Thusing, var født her 1841 og død 1918.
Et Sæt Brændevinstøj er nedgravet i Thusing Hede. Kontrolørerne kom fra Najbjerg, men heromkring fik man Bud i Tide og fik de elskede Sager forvarede, men man fandt dem ikke igen.


Hammerum Herreds brandforsikringsprotokol 1854-1857
Mikrofilm S2-229, Side 1598
Vildbjerg Sogn
Tuesing, Lars Jensen

Nyt Nr. 60
Gl. Nr. 386

TaxeretNrBygningerForsikringssum

16872a. Stuehus i Nord600
Juli Qvt 53

14502b. Søndre Huus170
Juli Qvt 45

14509c. Vestre Huus130 ‎(overstreget)‎
Juli Qvt 28
193411aOct Qvt. 57300

16872d. Østre Huus 80
Juli Qvt. 53 40

Juli Qvt 53940
Oct. Qvt 571110


Hammerum Herreds brandtaksationsprotokol 1828-1848
Mikrofilm S2-233, side 70

Aar 1848, d. 26de August
No. 1450-9
En Gaard tilhørende Lars Jensen Tusing under Nr. 386, P: 983 ifølge Forlangende af Vedkommende taxeres som Følger:
a. Stuehuset i Nord er saaledes forbedret og forandret af det gamle Stuehus staar 5 Fag tilbage der er opført af…….. Bindingsværk Fag …. Under og Overtømmer er tilbygget 11 Fag opført med Grundmur Fyr Overtømmer……. Dybt 16 Alen Straa og Lyngtag dybten er nu 10 Al. I de 11 Fag og 8 Al. I de 5 Fag, de ……ste 11 Fag er indrettet til Beboelse med Brædeloft, Vinduer og Døre, Kjøkken, Bryggers, 3 Skorstene og Bageovn, de 5 Fag af det gamle Huus, Brædeloft over de 3 Fag og 2 Fag til Vognport for øvrigt benyttes de 3 anførte Fag til Beboelse det som har været forsikret for 230 Rdl nu for 300 Rdl.
b. Det søndre Huus opført af blandet Bindingsværk med Fyr Overtømmer i Østre Ende Grundmuur og det øvrige Leervægge er 16 Fag 8 Al: dyb indrettet til Tærskeloe Korn og Høelade, ……
210 nu for 170 Rdl.
c. Vesterhuuset af samme Materialer
12 Fag 8 Al dyb indrettet til
Koestald og Høelade …… …… 160 nu 130 Rdl.
Den samlede forsikrings Sum600 Rdl.

Hammerum Herreds brandtaksationsprotokol 1828-1848
Mikrofilm S2-233, side 132
Aar 1853, den 23 April
Nr. 1687, 2
Tusing, Lars Jensen Nr. 386
a. Stuehuset mod Nord formedelst ved Tilbygning ombygget
Dette Huus bestaar nu af 16 Fag, 10½ Alen bred, grundmuret
Indrettet til Beboelse med Loft over hele Huset, undtagen de
2 østre Fag, som er indrettet til Lade. 3 Skorstene; Fyr Overtømmer, Straa og Lyngtag, tidligere taxeret for 300 Rdl. nu600 Rdl.
b. Et Østerhuus 5 Fag 8 Alen bred, til Vognport og Faarehuus
og Svinesti, Fyr og Ege Bindingsværk, Fyr Overtømmer
Straa og Lyngtag40 Rdl.

Hammerum Herreds brandtaksationsprotokol 1848-1849
Mikrofilm S2-234, side 445A
Aar 1857, den 1 October
Nr. 1937, 11a
Lars Jensen Tuesing N No. 60
Et nyt Vesterhuus 17 Al. Langt mod Nord og 7 Fag gaaende mod Syd; det … nu 10 Alen bredt., det gamle som forhen, indrettet til Udhuus og Koestald, Fyr Tømmer, Straa og Lyngtag, Grundmuur,
Taxeret til 300 Rdl.
………… …………. ………………..

Hammerum Herreds Skøde og Panteprotokol
Lejekontrakt med Søren Thomsen på jord, dateret 15.3.1845.
Kopi bestilt 2004-10-02

Lars Jensen var 1822-25 værnepligtig ved Fyenske Regiment lette Dragoner. Han udførte i de 3 år tjeneste som staldkarl ved Frederiksborg Stutteri ved Hillerød